OPLEV KULTUREN er en ny årlig kulturfestival i Aarhus. Til premieren i Musikhuset 4. februar 2024 var der fuldstændigt udsolgt og lørdag 25. januar 2025 vender vi tilbage med 2. udgave, hvor du på scenen kan opleve fem store samtaler med: Sofie Gråbøl, Frank Erichsen (Bonderøven), Bo Lidegaard, Annika Aakjær og Allan Olsen. Scenen er større – og programmet forlænget med halvanden time!
Tid og sted: Lørdag 25. januar 10.00-16.30 i Hermans, Tivoli Friheden, med frokostpause cirka 12.00-13.30 (hvor der vil være flere muligheder for at købe frokost) og kaffepause 15.00-15.30. Bemærk at der er i pauserne vil være indlagt er par overraskelser undervejs.
SÆRTILBUD: Som gæst på Hermans/Testrup Grundlovsdag har du fået adgang til dette særtilbud: 395 kr. for hele dagen (normalpris 495, spar 100), 495 for en billet på første række (normalpris 595, spar 100). Du kan købe 1 eller 2 billetter til denne rabatpris.
Sofie Gråbøl (f.1968) fik et dobbelt gennembrud i 1986: For sin debutfilmen Oviri vandt hun som 17-årig BÅDE en Bodil og en Robert og med hovedrollen i Barndommens Gade lagde hun grundstenen til den enestående karriere, der har gjort hende til en af landets allerstørste stjerner både på teater, film og tv. Med tre sæsoner af Forbrydelsen (2007) var hun med til at sætte dansk tv-fiktion og nordic noir på verdenskortet og alene inden for de sidste par år har hun været centrum både i Lone Scherfigs Dag og nat (2022) for TV2 og DRs seneste store søndagssatsning Huset (2023). Hovedrollen som Rose i Niels Arden Oplevs rørende film af samme navn (2022) indbragte hende i øvrigt endnu en Bodil.
Få mennesker har som Frank Erichsen (f.1983) skubbet til danskernes billede af det gode liv. Med et trylleslag blev han i 2008 landskendt som Bonderøven, der sammen med sin familie på Kastaniegården insisterer på at forme sin egen skæbne – drevet af en nysgerrighed og en grundighed, der uge for uge inspirerer et enormt publikum. Mange år før emnet blev mainstream formåede han både at italesætte naturens plads og betydning OG insistere på muligheden for at handle selv.
Allan Olsen (f.1956) er manden, der stille, roligt og helt på sine egne præmisser blev en uovertruffen entertainer og en af landets mest unikke historiefortællere. Både når han skriver sine sange og når han synger dem, er Olsen i besiddelse af et nærvær, en nerve og en nøjagtighed, nye generationer af musikere kun kan misunde ham – uanset han har indtaget scenen alene med guitar eller delt den med kumpanerne i Dalton (Johnny Madsen og Lars Lilholt).
Bo Lidegaard (f.1958) var topdiplomat og rådgiver for statsministeriet, før han indledte det forfatterskab, der nærmest øjeblikkeligt etablerede ham som en af sin generations største historikere. Når det gælder den aktuelle internationale situation, der kan ligne en nærmest uoverskuelig liste af kriser, er Lidegaard en enestående skarp og indsigtsfuld analytiker, der med sit overblik formår at give nutiden et hårdt tiltrængt historisk perspektiv.
Hvadenten man fik øjne på hende som en nisse fra det ydre rum i julekalenderen Julestjerner, opdagede hende da hun løftede Michael Falch-klassikeren “De Vildeste Fugle” til nye højder i TV2s seerhit Toppen af Poppen, overraskede alle med sin fantastiske timing til Zulu Comedy Awards eller blot er stoppet op når man har hørt hende i radioen, har man øjeblikkeligt forstået hvor unikt et talent, der findes i Annika Aakjær (f.1982). Og sang for sang har hun demonstreret at hun – også helt bogstaveligt – ejer en af landets stærkeste og smukkeste stemmer.
Dagens vært og programansvarlig er tv-vært, udgiver mm Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975), der lancerede Oplev Kulturen i februar 2024 og over årene har været initiativtager til et væld af arrangementer, herunder siden 2012 den årlige Vidensfestival i København (udsolgt år efter år) og Mød Historien (lanceret i januar 2024). Før han blev landskendt som tv-vært, bog- og bladmand (herunder som stifter af RÆSON) tog han sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsuddannelse (Filosofi, Politik og Økonomi) på Universitetet i Oxford. Endnu tidligere indledte han sin mediekarriere i lokalradiomiljøet netop i Aarhus.
Spørgsmål? Kontakt os på ordre@raeson.dk
SÆRTILBUD: Som gæst på Hermans har du fået adgang til dette særtilbud: 395 kr. for hele dagen (normalpris 495, spar 100), 495 for en billet på første række (normalpris 595, spar 100). Du kan købe 1 eller 2 billetter til denne rabatpris.
OGSÅ PÅ VEJ I 2025: En aften i selskab med… fire af landets største guitarister: Tim Christensen, Billy Cross, Mika Vandborg og Emil Falk, søndag 19. januar på Bremen i København